En bog starter sjældent som noget man kan holde i hånden. Den begynder som ord på en skærm ofte skrevet over lang tid med mange rettelser og overvejelser. Når teksten er færdigredigeret og klar bevæger den sig ind i den fase hvor historien skal have fysisk form. Her bliver printeren et helt centralt værktøj i processen.
Før selve trykningen går i gang arbejdes der med layout. Teksten opdeles i sider kapitler og afsnit og der vælges skrifttype linjeafstand og margener. Det handler ikke kun om æstetik men også om læsbarhed og rytme. En god opsætning gør det lettere at fordybe sig og giver teksten plads til at ånde. Når layoutet er færdigt gemmes bogen som en trykklar fil.
Herefter starter printerprocessen. Den digitale fil sendes til en printer som er kalibreret til bogtryk. Hver side overføres til papir med høj præcision så teksten står skarpt og ensartet gennem hele bogen. Papirtype og blækkvalitet vælges ud fra bogens genre og udtryk. En roman kan kræve et andet papir end en digtsamling eller en fagbog.
Når siderne er printet bliver de samlet i den rigtige rækkefølge. Arkene foldes og samles i bogblokke som senere bindes. Indbindingen kan variere alt efter bogtype men fælles for dem alle er at den skal kunne holde til gentagen brug. Omslaget trykkes ofte separat og samles med bogblokken som det sidste trin i produktionen.
Fra tryk til læseklar bog
Efter indbinding gennemgår bogen en kvalitetskontrol. Her tjekkes der for fejl i tryk manglende sider eller problemer med ryggen. Først når alt er godkendt er bogen klar til at blive pakket og sendt videre. Det kan være til boghandlere biblioteker eller direkte til læsere.
Printeren er derfor mere end blot en maskine i processen. Den er forbindelsen mellem den digitale tekst og den fysiske bog. Uden printeren ville historien forblive på en skærm. Med printeren bliver den til noget håndgribeligt som kan deles gemmes og genlæses. Hver færdig bog er resultatet af en lang kæde af beslutninger hvor teknik og fortælling arbejder tæt sammen for at give ordene liv på papir.